

Jensen & Møllers oprindelige formål var fabrikation af kiks.
Den berømte "Marie-kiks" blev fabrikeret af Jensen & Møller
indtil fabrikationen blev solgt fra og selskabet overtaget af en række håndværkere og entreprenører, der indskød deres ejendomme i selskabet.
Profil
Selskabets vedtægtsbestemte formål er investering og finansiering, herunder overtagelse af andre selskaber ved køb eller fusion samt køb og salg af fast ejendom og værdipapirer.
Aktuelt er selskabets formål udmøntet i ejerskabet af en række investeringsejendomme (ejerlejligheder) beliggende i det storkøbenhavnske område. Når lejemålet for investeringsejendommenes ejerlejlighederne ophører, er idegrundlaget at sælge disse bedst muligt.
Selskabet ejer desuden en række garage- og carportanlæg beliggende i tilknytning til de ejendomme, hvori selskabet ejer lejligheder.
Den daglige administration af selskabet og dets udlejede lejligheder og andre lejemål varetages af Dansk Financia A/S Ejendomsadministration.
Eventuel overskudslikviditet placeres bedst muligt i børsnoterede værdipapirer eller på specialvilkår i anerkendte banker.
Det er selskabets overordnede målsætning at være en stabil operatør på ejendomsmarkedet indenfor de muligheder, som selskabet har.
Det er selskabets økonomiske målsætning at opnå et så positivt og stabilt afkast som muligt med skyldig hensyntagen til en forsvarlig administration og vedligeholdelse af ejendommene.
Det er selskabets udbyttepolitik at sikre stabile udbytter - også i regnskabsår, hvor resultatet måtte være mindre tilfredsstillende.
Selskabets aktiekapital andrager nom. kr. 16.932.000. Selskabets aktier er noteret på Nasdaq OMX Den Nordiske Børn København under fondskode DK0010020668. Der er i alt 16.932 aktier á kr. 1.000. Hver aktie giver 1 stemme.
Jensen & Møller Invest A/S har ca. 125 navnenoterede aktionærer, hvoraf Th.Nielsens Eftf. Trørød A/S, Søllerød og A/S af 28/5 1949, København er de største aktionærer (besidder mere end 5% af kapitalen).
Direktion og bestyrelse for Jensen & Møller Invest A/S - klik her.
Fortegnelse over selskabets ejendomme - klik her